NB Ventilation A/S søger en dygtig servicetekniker til at styrke vores kundesupportteam. Hvis du har erfaring inden for industriventilation og komfortventilation, samt kendskab til OJ og Danfoss automatik, og du brænder for at levere enestående service, så er det dig, vi søger.

NB Ventilation A/S har travlt og har brug for flere nye kollegaer i vores serviceafdeling. Vi udvikler, producerer og sælger ventilationsaggregater i høj kvalitet til alle opgaver inden for både komfort- og industriventilation. Vi producerer fra egen fabrik i Aalborg Øst til efterhånden hele verdenen. Vi har en dynamisk og spændende hverdag med høj medarbejder involvering, og der er gode muligheder for at få en afvekslende hverdag med forskellige arbejdsopgaver.

Ansvarsområder:

– Yde teknisk support til kunder.
– Udføre fejlfinding at automatik/mekanik på vores ventilationsanlæg.
– Sikre korrekt implementering og konfiguration af Oj og Danfoss automatik.
– Samarbejde tæt med kunder for at forstå deres specifikke behov og levere den rigtige løsning.
– Dokumentere udførte opgaver og bidrage til forbedring af interne supportprocedurer.

Om dig:

Vi forventer
– Erfaring inden for industriventilation og komfortventilation.
– Kendskab til Oj og Danfoss automatik.
– Teknisk uddannelse som ventilationsmontør, elektriker eller lignende.
– Fremragende kundeservicefærdigheder og evne til at kommunikere tekniske emner klart.
– Evne til at arbejde selvstændigt og håndtere udfordringer i en dynamisk arbejdssituation.

Meget vigtigt er, at du har lyst til at være en del af et stærkt team, hvor opgaverne er mange og hvor det går stærkt. Du har det godt med at tage ansvar og til tider arbejde selvstændigt. Vi leverer kvalitetsprodukter, derfor skal du være omhyggelig, kvalitetsbevidst, mødestabil og en kanon kollega der er i stand til at tage fat.

Vi tilbyder:

– Mulighed for at arbejde med vores egenproducerede ventilationsanlæg.
– Professionel og personlig udvikling gennem træning og kurser.
– Konkurrencedygtig løn og gode personalegoder.
– Et positivt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.

Kort om os:

NB Ventilation A/S producerer og sælger ventilationsaggregater i høj kvalitet til alle opgaver inden for både komfort- og industriventilation. NB Ventilation A/S skiller sig ud fra de øvrige producenter ved at lave aggregater med stor volumen, op til 120.000m³/h. Alle aggregater bliver produceret efter kundens ønsker og behov. NB Ventilation A/S er kendt i markedet for sin agile evne til at levere løsninger. NB Ventilation A/S er ligeledes kendt for sin store viden inden for ventilation, og evnen til at levere løsninger til de vanskelige opgaver. Udover at det er produkter af høj kvalitet. NB Ventilation A/S beskæftiger i dag ca. 40 medarbejdere i virksomheden, som er placeret i Aalborg Øst, med et produktionsareal på knap 5000 m².

Ansøgning sendes til:
Adm. Direktør
Rasmus Hasselgren Gerhardt
rg@nb-ventilation.dk

Information

Publiceret
27. februar 2024

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt

Kontakt
Rasmus Hasselgren Gerhardt
51 52 00 51
rg@nb-ventilation.dk

Arbejdsstedets adresse
Svanningevej 2, 9220 Aalborg Øst
Åbn i Google Maps